Boformer på Møllegården
Møllegården er beliggende i en lille landsby med tog- og busforbindelser til bl.a. Holbæk og det øvrige Odsherred. Der er mange muligheder for at dyrke fritidsinteresser i nærområdet. Her finder I både gymnasium, produktionsskoler og specialskoler, hvor der tilbydes undervisning på folkeskole-niveau. Området har desuden flere specialværksteder og væresteder, hvor man kan møde andre med samme udfordringer. I Holbæk er der også gode uddannelsesmuligheder, såsom teknisk skole og handelsskole.
Boformer på Møllegården
Vi tilbyder tre forskellige boformer på Møllegården, der er tilpasset forskellige behov:
Bofællesskabet: Bofællesskabet henvender sig til unge mellem 17 og 23 år, som endnu ikke er parate til at bo i egen bolig. Her har hver ung sit eget værelse på 16 m², som de kan indrette efter eget ønske. Der er fire værelser i huset, og fællesarealerne inkluderer køkkenalrum, bryggers, bad og toilet. På 1. sal er der en lille fællesstue. I alt er boligarealet på 120 m².

Køkken/ alrum
stue
Pavillon lejlighederne: Den anden boform består af fire pavillon lejligheder, hver på 48 m². Disse lejligheder indeholder eget køkken, bad, stue og soveværelse. Den unge bestemmer selv indretningen af sin lejlighed. Lejlighederne ligger 50 meter vest for hovedhuset, hvor Møllegårdens administration også er placeret.
Eksterne §107 lejligheder: Den tredje boform består af fire eksterne §107 lejligheder i en naboejendom til Møllegården. Lejlighederne er mellem 60 og 78 m² og bruges hovedsageligt som udslusningsboliger.
Det er også muligt at flytte direkte ind i dem, hvis det vurderes som den bedste løsning af de visiterende myndigheder, borgeren selv og Møllegården.
Fælles for alle boformer:
Der er personale til stede fra kl. 7.30 til 23.00, samt sovende nattevagt.